Eksempelspørgsmål om temperatur og varme

15 eksempler på temperatur- og varmespørgsmål

Termometerkalibrering

1. Det kalibrerede termometer X viser -30o ved vands frysepunkt og 90o ved vandets kogepunkt. Temperatur 60oX er lig med …

En 20 oC

B. 45 oC

C. 50 oC

D. 75 oC

E. 80 oC

Diskussion

Det er kendt, at:

Frysepunkt for vand på termometer X = -30o

Vandets kogepunkt på termometeret X = 90o

Spurgte: 60oX = … oC

Svar:

På Fahrenheit-skalaen er vands frysepunkt 32oF og vands kogepunkt er 212oF. Der er en forskel på 212 mellem vands frysepunkt og kogepunkto - 32o = 180o.

På Celsius-skalaen er vands frysepunkt 0oC og vands kogepunkt er 100oC. Der er en forskel på 100°C mellem vands frysepunkt og kogepunkt.o - 0o = 100o.

På X-skalaen er vands frysepunkt -30oX og vands kogepunkt er 90oX. Der er en forskel på 90 grader mellem vands frysepunkt og kogepunkt.o – (-30o) = 90o + 30o = 120o.

Konverter X-skala til Celsius-skala:

Eksempel på temperatur og varme 1

Det rigtige svar er D.

Pemuaian

2. En metalstang opvarmes til en temperatur på 80oC-længden bliver 115 cm. Hvis metalets lineære udvidelseskoefficient er 3.10-3 oC-1 og metallets starttemperatur er 30oC, så er metallets oprindelige længde….

A. 100 cm

B. 101,5 cm

Ca. 102 cm

D. 102,5 cm

Ø. 103 cm

Diskussion

Det er kendt, at:

Starttemperatur (T1) = 30oC

Sluttemperatur (T2) = 80oC

Temperaturændring (ΔT) = 80oC - 30oC = 50oC

Den lineære udvidelseskoefficient for metal (α) = 3.10-3 oC-1

Slutlængde af metal (L) = 115 cm

Spurgte: Metallets oprindelige længde (Lo)

Svar:

Længdeudvidelsesformel:

Eksempel på temperatur og varme 2

Det rigtige svar er A.

3. En messingstang er oprindeligt 40 cm lang. Når den opvarmes til en temperatur på 80oC-længden bliver 40,04 cm. Hvis messingens lineære udvidelseskoefficient er 2,0 x 10-5 oC-1 Så messingstangens starttemperatur er….

En 20 oC

B. 22 oC

C. 25 oC

D. 30 oC

E. 50 oC

Diskussion

Det er kendt, at:

Sluttemperatur (T2) = 80oC

Startlængde (Lo) = 40 cm

Slutlængde (L) = 40,04 cm

Længdeforøgelse (ΔL) = 40,04 cm – 40 cm = 0,04 cm

Den lineære udvidelseskoefficient for messing (α) = 2,0 x 10-5 oC-1

Spurgte: Starttemperatur (T1)

Svar:

Metaludvidelsesformel:

Eksempel på temperatur og varme 3

0,04 = (2,0 x 10-5)(40)(80 – T1)

0,04 = (80 x 10-5)(80 – T1)

0,04 = 0,0008 (80 – T1)

0,04 = 0,064 – 0,0008 T1

0,0008 T1 = 0,064 - 0,040

0,0008 T1 = 0,024

T1 = 30oC

Det rigtige svar er D.

Varmeoverførsel ved ledning

4. Metalstænger af samme størrelse, men lavet af forskellige metaller, samles som vist på billedet nedenfor. Hvis varmeledningsevnen af ​​metal I er 4 gange varmeledningsevnen af ​​metal II, så er temperaturen ved overgangen mellem de to metaller…

En 450 CEksempel på temperatur og varme 4

B. 400 C

C. 350 C

D. 300 C

E. 250 C

Diskussion

Det er kendt, at:

Samme stilkstørrelse

Metals varmeledningsevne I = 4k

Metals varmeledningsevne II = k

Metalspidstemperatur I = 500 C

Metalspidstemperatur II = 00 C

Spurgte: Temperaturen ved overgangen mellem de to metaller

Svar:

Formlen for varmeoverførselshastigheden ved ledning:

Eksempel på temperatur og varme 5

Beskrivelse: Q/t = varmeoverføringshastighed, k = varmeledningsevne, A = overfladeareal, T1-T2 = temperaturændring, l = stangens længde

Temperatur ved grænseplan P og Q:

Eksempel på temperatur og varme 6

To metalstænger A og B har samme størrelse, så stængernes overfladeareal (A) og længde (l) elimineres fra ligningen.

Det rigtige svar er B.

5. Vær opmærksom på følgende udsagn!

(1) Metalledningsevne

(2) Temperaturforskellen mellem metalenderne

(3) Metallængde

(4) Metalmasse

Faktorerne, der bestemmer varmeudbredelseshastigheden i metal, er...

A. (1), (2) og (3)

B. (1) og (4)

C. (2) og (4)

D. (3) og (4)

Kun E. (4)

Diskussion

Baseret på formlen for varmeoverføringshastigheden ved ledningsevne, er de faktorer, der bestemmer varmeoverføringshastigheden, metallets ledningsevne (k), temperaturforskellen mellem metallets ender (T) og metallets længde (l). Metallets masse har ingen effekt.

Det rigtige svar er A.

6. To PQ-stænger af samme størrelse, men forskellige typer metal, er fastgjort som vist på figuren nedenfor. Hvis varmeledningskoefficienten P er dobbelt så stor som varmeledningskoefficienten Q, så er temperaturen ved grænsen mellem P og Q...

LÆS OGSÅ  Internationale enheder

A. 84°CEksempel på temperatur og varme 7

B. 78°C

72°C

D. 70°C

Ø. 90°C

Diskussion

Det er kendt, at:

PQ-stænger har samme størrelse.

Metalets varmeledningskoefficient P (kP) = 2k

Metalets varmeledningskoefficient Q (kQ) = k

Spurgte: Temperatur ved grænseplan P og Q

Svar:

Formlen for varmeoverførselshastigheden ved ledning:

Eksempel på temperatur og varme 8

Beskrivelse: Q/t = varmeoverføringshastighed, k = varmeledningsevne, A = overfladeareal, T1-T2 = temperaturændring, l = stangens længde

Temperatur ved grænseplan P og Q:

Eksempel på temperatur og varme 9

Stængerne PQ har samme størrelse, så A og l er elimineret fra ligningen.

Eksempel på temperatur og varme 10Der er intet rigtigt svar.

Ændring af formular

7. 1 kg is ved en temperatur på 0 oC blandet med 0,5 kg vand ved temperatur 0 oC, så…

A. noget af vandet fryser

B. noget af isen smelter

C. al isen smelter

D. alt vandet fryser

E. massen af ​​is i vand forbliver konstant

Diskussion

Ordet is angiver vand i fast form, mens ordet vand angiver vand i flydende form.

Ved en temperatur på 0oIs undergår en ændring fra fast til flydende tilstand. For at isen kan ændre tilstand, skal varme absorberes af isen. Is er blandet med vand, så isen skal absorbere varme fra vandet. Vandtemperaturen er dog også 0°C.oC, så isen ikke kan absorbere varme. Dermed forbliver isens masse i vand konstant.

Det rigtige svar er E.

Sort princip

8. I en jernbeholder med en masse på 200 gram er der 100 gram olie ved en temperatur på 20 oC. 50 gram jern ved en temperatur på 75 anbringes i beholderen. oC. Hvis temperaturen i beholderen stiger med 5oC og specifik varme olie = 0,43 kcal/g oC, så er jernets specifikke varme...

A. 0,143 kcal/g oC

B. 0,098 kcal/g oC

C. 0,084 kcal/g oC

D. 0,075 kcal/g oC

E. 0,064 kcal/g oC

Diskussion

Det er kendt, at:

Masse af jernbeholder (m) = 200 gr

Jernbeholderens starttemperatur (T1) = 20oC

Olien er i jernbeholderen, således at oliens temperatur er = jernbeholderens temperatur.

Sluttemperaturen af ​​jernbeholderen (T2) = 20oC + 5oC = 25oC

Masse af olie (m) = 100 gram

Oliespecifik varme (c olie) = 0,43 cal/g oC

Startolietemperatur (T1) = 20oC

Olien er i beholderen, så olien er i termisk ligevægt med jernbeholderen. Så hvis jernbeholderens sluttemperatur er 25oC, så er oliens sluttemperatur 25oC.

Slutolietemperatur (T2) = 20oC + 5oC = 25oC

Jernmasse (m) = 50 gram

Jernets begyndelsestemperatur (T1) = 75oC

Jern nedsænkes i olie i en beholder, så jernet er i termisk ligevægt med olien og beholderen. Så hvis beholderens sluttemperatur er 25oC, så er jernets sluttemperatur 25oC.

Spurgte: Specifik varme for jern (c jern)

Svar:

Varmeafgivelse fra jern:

Q = mc ΔT = (50)(c)(75-25) = (50)(c)(50) = 2500c kalorier

Varme absorberet af jernbeholderen:

Q = mc ΔT = (200)(c)(25-20) = (200)(c)(5) = 1000c kalorier

Varme absorberet af olie:

Q = mc ΔT = (100)(0,43)(25-20) = (43)(5) = 215 kalorier

Blacks princip siger, at i et lukket, isoleret system absorberes den varme, der frigives af et objekt med høj temperatur, af et objekt med lav temperatur.

Q frigivet = Q absorberet

2500c = 1000c + 215

2500c – 1000c = 215

1500c = 215

c = 215/1500

c = 0,143 kcal/g oC

Det rigtige svar er A.

9. Et glas indeholdende 200 gram vand med en temperatur på 20°C fyldes med 50 gram is med en temperatur på -2°C. Hvis der kun sker varmeudveksling mellem vand og is, efter at ligevægt er nået, opnås følgende: (c vand = 1 kcal/gr°C; ces = 0,5 kcal/gr°C; L = 80 kcal/gr)

A. al isen smelter, og temperaturen er over 0°C

B. al isen smelter, og temperaturen er 0°C

C. Ikke al isen smelter, og temperaturen er 0°C

D. temperaturen i hele systemet er under 0°C

E. noget af vandet fryser, og systemtemperaturen er 0°C

Diskussion

Det er kendt, at:

Vandmasse (mluft) = 200 gram

LÆS OGSÅ  Pemuaian

Vandtemperatur (Tluft) = 20oC

Vandets specifikke varme (cluft) = 1 kcal/gr°C

Ismasse (mes) = 50 gram

Istemperatur (Tes) = -2oC

Isens specifikke varme (c)es) = 0,5 kcal/gr°C

Smeltevandets varme (L) = 80 kcal/gr

Svar:

Varme for at hæve isens temperatur fra -2oC til 0oC:

Q = mc ΔT

Q = (50 gram)(0,5 kcal/gr°C)(0oC – (-2oC))

Q = (50)(0,5 kcal)(2)

Q = 50 kalorier

Varm op for at smelte al isen til vand:

Q = m L = (50 gram)(80 kcal/gram) = 4000 kalorier

Varme for at sænke temperaturen på alt vand fra 20oC til 0oC:

Q = mc ΔT

Q = (200 gram)(1 kcal/gr°C)(0oC – (20oC))

Q = (200)(1 kcal)(-20)

Q = -4000 kalorier

Et positivt fortegn betyder, at der tilføres varme, et negativt fortegn betyder, at der frigives varme.

Varme for at hæve isens temperatur til 0oC er 50 kalorier, og den varme, der kræves for at smelte al isen, er 4000 kalorier. Så den samlede varme, der kræves for at smelte al isen, er 4050 kalorier. Den tilgængelige varme er den varme, der frigives af vandet, hvilket er 4000 kalorier.

Det kan konkluderes, at den tilgængelige varme ikke er nok til at smelte al isen til vand. Det meste af isen er smeltet til vand, men en lille del er ikke. Dette vand og den resterende is har en temperatur på 0°C.oC.

Det rigtige svar er C.

10. Et stykke aluminium, der vejer 200 gram ved en temperatur på 20oC anbringes i en vandbeholder med en masse på 100 gram og en temperatur på 80oC. Hvis den specifikke varme for aluminium er kendt til at være 0,22 cal/g oC og vandets specifikke varme er 1 kcal/g oC, så er aluminiums sluttemperatur tæt på…

En 20oC

B. 42oC

C. 62oC

D. 80oC

E. 100oC

Diskussion

Det er kendt :

Masse af aluminium = 200 gram

Aluminiumtemperatur = 20oC

Vandmasse = 100 gram

Vandtemperatur = 80oC

Specifik varme for aluminium = 0,22 cal/g oC

Vandets specifikke varme = 1 kcal/g oC

Spurgte sluttemperatur for aluminium

Jawab :

Aluminiumet er i vandet, så aluminiumets sluttemperatur er = vandets sluttemperatur.

Varmen, der frigives af vandet med højere temperatur (frigivet Q), = varmen, der absorberes af aluminiumet med lavere temperatur (absorberet Q).

mluft c (ΔT) = maluminium c (ΔT)

(100)(1)(80 – T) = (200)(0,22)(T – 20)

(100)(80 – T) = (44)(T – 20)

8000 – 100T = 44T – 880

8000 + 880 = 44T + 100T

8880 = 144T

T = 62oC

Det rigtige svar er C.

11. En mønt på 50 g med en temperatur på 85 °C dyppes i 50 g vand med en temperatur på 29,8 °C (vandets specifikke varme = 1 kcal.g) -1 °C-1 Hvis sluttemperaturen er 37 °C, og beholderen ikke absorberer varme, så er metallets specifikke varme…

A. 0,15 kcal.g -1 °C-1

B. 0,30 kcal.g -1 °C-1

C. 1,50 kcal.g -1 °C-1

D. 4,8 kcal.g -1 °C-1

E. 7,2 kcal.g -1 °C-1

Diskussion

Det er kendt :

Metalmasse (mlogge på) = 50 gram

Metaltemperatur = 85oC

Vandmasse (mluft) = 50 gram

Vandtemperatur = 29,8oC

Vandets specifikke varme (cluft) = 1 kcal.g -1 °C-1

Blandingens sluttemperatur = 37oC

Spurgte : metals specifikke varme (c metal)

Jawab :

Varmen, der frigives af metal med højere temperatur (frigivet Q), = varmen, der absorberes af vand med lavere temperatur (absorberet Q).

mlogge på c (ΔT) = mluft c (ΔT)

(50)(c)(85 – 37) = (50)(1)(37 – 29,8)

(c)(85 – 37) = (1)(37 – 29,8)

48 grader = 7,2

c = 0,15 kcal/g -1 °C-1

Det rigtige svar er A.

12. En isterning på 50 gram ved 0°C dyppes i 200 gram vand ved 30°C, som placeres i en speciel beholder. Antag, at beholderen ikke absorberer varme. Hvis vandets specifikke varme er 1 kcal.g- 1 ° C -1 og smeltevarmen for is er 80 cal.g -1, så er blandingens sluttemperatur….

A. 5°C

B. 8°C

11°C

D. 14°C

Ø. 17°C

Diskussion

Det er kendt :

Ismasse (mes) = 50 gram

Istemperatur = 0°C

Vandmasse (mluft) = 200 gram

Vandtemperatur = 30oC

Vandets specifikke varme (cluft) = 1 kcal.g- 1 ° C -1

Isens smeltevarme (Les) = 80 kcal.g -1

Spurgte : blandingens sluttemperatur

LÆS OGSÅ  Eksempel på interferens og diffraktion af lys - dobbeltspalte

Jawab :

Første vurdering af den endelige tilstand:

Varmen, som vand frigiver, for at sænke dets temperatur fra 30oC til 0oC:

Qlepas = mluft cluft (ΔT) = (200)(1)(30-0) = (200)(30) = 6000

Den varme, der kræves for at smelte al isen:

Qsmelte = mes Les = (50)(80) = 4000

Den varme, der bruges til at smelte al isen, er kun 4000, mens den tilgængelige varmemængde er 6000. Det kan konkluderes, at blandingens sluttemperatur er over 0oC.

Sort princip :

Varme frigivet af vand = varme til at smelte al isen + varme til at hæve temperaturen af ​​isvandet

(mluft)(cluft)(ΔT) = (mes)(Les) + (mes)(cluft)(ΔT)

(200)(1)(30-T) = (50)(80) + (50)(1)(T-0)

(200)(30-T) = (50)(80) + (50)(T-0)

6000 – 200T = 4000 + 50T – 0

6000 – 4000 = 50T + 200T

2000 = 250T

T = 2000/250

T = 8oC

Det rigtige svar er B.

Ændringer i materiens tilstand

13. Grafen nedenfor viser forholdet mellem temperatur (T) og varme (Q) påført 1 gram fast stof. Mængden af ​​fordampningsvarme fra det faste stof er…
A. 60 kalorier/gram
B. 70 kalorier/gram
C. 80 kalorier/gram
D. 90 kalorier/gram
E. 100 kalorier/gram
Diskussion:Eksempel på temperatur og varme 15Fordampningsvarmen er den mængde varme, der absorberes (eller frigives) af 1 gram af en genstand for at ændre dens tilstand fra væske til gasform (eller fra gasformig til væske).
Det er kendt :
Varmeabsorbering eller -afgivelse: Q = 140 kalorier – 60 kalorier = 80 kalorier
Masse af fast stof: m = 1 gram
Spurgte :
Dampvarme (Lv) faste stoffer?
Jawab :
Formel til bestemmelse af dampvarme :
Q = m⁻¹/⁻¹v
Beskrivelse: Q = absorberet eller frigivet varme, m = stoffets masse, Lv = dampvarme
Lv = Q / m
Lv = 80 kalorier / 1 gram
Lv = 80 kalorier/gram
Det rigtige svar er C.

14. Nedenfor er en graf over varme versus temperatur for 1 kg damp ved normalt tryk. Vands kogepunkt er 2256 x 103 J/kg og vandets specifikke varme er 4,2 x 103 J/kg K, så er den varme, der frigives ved overgangen fra damp til vand…
A. 4,50 × 103 Joule
B. 5,20 × 103 Joule
C. 2,00 × 106 Joule
D. 2,26 × 106 Joule
Ø. 4,40 × 106 Joule

Eksempel på temperatur og varme 16Diskussion:
Det er kendt :
Dampvarme eller kogende varme (Lv) = 2.256 x 103 J/kg
Vandets specifikke varme (c) = 4200 J/kg K
Dampmasse (m) = 1 kg
Spurgte :
Varmeafgivelse (Q)?
Jawab :
Q = m⁻¹/⁻¹v
Q = (1 kg)(2.256 x 103 J/kg)
Q = 2256 x 103 Joule
Q = 2,256 x 106 Joule
Det rigtige svar er D.

15. Mængden af ​​varme, der absorberes for at hæve temperaturen på 2 kg vand fra -2 oC til 10 oC er… Vandets specifikke varme = 4.200 J/kg Co, isens specifikke varme = 2.100 J/kg Co, smeltevarme af vand (LF) = 334.000 J/kg
A. 760.400 J
B. 750.000 J
C. 668.000 J
D. 600.000 J
E. 540.000 J
Diskussion:
Det er kendt :
Masse (m) vand = 2 kg
Starttemperatur (T) = -2 oC
Sluttemperatur (T) = 10 oC
Isens specifikke varme (c es) = 2100 J/kg Co
Vandets specifikke varme (c vand) = 4200 J/kg Co
Vands smeltevarme (L)F) = 334.000 J/kg
Spurgte :
Varmeabsorbering (Q)?
Jawab :
Temperaturændring fra -2 oC til 10 oC gennemgår flere faser.
Trin 1, istemperaturen stiger fra -2 oC til 0 oC (stigningen i istemperaturen stopper ved vands frysepunkt, som er 0) oC)
Trin 2, al isen smelter (den faste tilstand ændres til flydende tilstand ved vands frysepunkt, som er 0) oC)
Trin 3, vandtemperaturen stiger igen fra 0 oC til 10 oC)
Så fra en temperatur på -2 oC til 0 oC, vand er stadig i fast form. Ved temperatur 0 oC, sker der en ændring fra fast til flydende tilstand. Efter at den faste tilstand skifter til flydende tilstand, stiger vandtemperaturen igen fra 0 oC til 10 oC.
Q1 = (m)(c es)(ΔT) = (2 kg)(2100 J/kg Co) (0 oC – (-2 oC)) = (2)(2100 J)(2) = 8400 J
Q2 = (m)(LF) = (2 kg)(334.000 J/kg) = 668.000 J
Q3 = (m)(c vand)(deltaT) = (2 kg)(4200 J/kg Co) (10 oC - 0 oC)) = (2)(4200 J)(10) = 84000 J
Varmeabsorbering:
Q = Q1 + Q2 + Q3
Q = 8400 J + 668.000 J + 84000 J
Q = 760.400 joule
Det rigtige svar er A.

Spørgsmålskilde:

Nationale eksamensspørgsmål i fysik til gymnasiet/erhvervsgymnasiet

Tinggalkan kommentarer